Referat fra generalforsamling i Gjøl Jagtforening d. 30. august 2016.
27 medlemmer deltog i generalforsamlingen
1. Valg af dirigent
Peter Rodkjær blev valgt som dirigent.
2. Formandens beretning
Formanden orienterede om, at Gjøl Jagtforenings hjemmeside fortsat er flittig benyttet. Der har således været
ikke mindre ende 146.212 besøg. Dog har lidt færre været inde på hjemmesiden i år, hvilket nok skyldes, at foreningen er kommet på Facebook og nogle medlemmer måske for stillet deres orienteringsbehov der.
Der blev oplyst om, at foreningen også er kommet på Mobile Pay.
Der har været en lille positiv udvikling i medlemstallet (6 nye
medlemmer), så der nu er 115 medlemmer. Formanden opfordrede til, at alle medlemmer "reklamerer" for foreningen, så nye medlemmer kan tiltrækkes.
Per Gunder orienterede om flugtskytternes aktiviteter. Der kommer således mellem 25 - 35 skytter
til onsdagstræningen, hvilket er vældig flot.
Der er oprettet et juniorhold hvilket er er meget positivt, idet de unge skytter er basis for kontinuiteten
i foreningen.
Nordeafonden har skænket kr. 40.000 til foreningen. Pengene skal bruges til nye "huse", så flugtskytterne fremadrettet kan stå i tørvejr, når
de skyder.
Skytterne har deltaget i Vendelbocup hvor de opnåede en 5. plads ud af 13. Endvidere er der afholdt Kommuneskydning, hvor mesterholdet blev nr. 2 og juniorerne besatte
1. - 3 pladserne. A-rækken blev nr. 2.
Skytterne har også deltaget i DM i
Herning hvor juniorerne fik en meget flot 2. plads. Mesterskytterne kvalificerede sig individuelt, men fra pålidelig kilde er det oplyst, at der ikke skal snakkes højt om resultatet - bedre held næste gang!!
Arne Svendsen fik overrakt en gave for hans uvurderlige hjælp/støtte til skytterne.
Preben Gram orienterede
om jægernes aktiviteter. Der er i sæsonen afhold 5 fællesjagter med deltagelse af 10 - 15 jægere ved hver jagt, hvilket er en lille deltagerfremgang i forhold til forrige sæson. Medlemmerne blev opfordret til at deltage mere i
fællesjagterne. Der blev på hver jagt nedlagt 5 - 10 stykker vildt - fordelt på alle arter. Der bliver ikke drevet jagt på agerhøne og fasanhøne. På jagterne blev der ikke set mange fasaner, hvilket sandsynligvis
skyldtes, at foråret var særdeles regnfuld. Til gengæld har det været meget positivt at se, at harerbestanden er i fremgang. Ved parolen bliver det afklaret, hvem der ønsker at have harer med hjem, idet det er besluttet, at der
ikke skal skydes flere end der er aftagere til.
Der er afholdt et antal rævejagter fra grav. Resultatet er 3 ræve, som desværre alle havde skab.
Der er afholdt hundetræning hen over foråret med deltagelse af 6 - 7 ekvipager. Træningen er gået rigtig godt og det er konstateret, at hundeførerne har
lært rigtig meget og at dette har smittet nogenlunde af på hundene.
3. Fremlæggelse af regnskabet
Kassereren fremlagde regnskabet som igen i år viste et rigtig godt resultat. Regnskabet blev godkendt med applaus.
4. Valg af stemmetællere
Thorsten og Christian blev valgt.
5. Valg til bestyrelsen
Mia Lund blev genvalgt som formand med applaus.
Ved kampvalg til den ledige bestyrelsespost fik Jan Pedersen 5 stemmer, Benne Rodkjær 7 stemmer og Hans
Krogholm 11 stemmer. Hans blev således nyt medlem af bestyrelsen.
6. Valg af suppleant til bestyrelsen
Benne Rodkjær, som fik 7 stemmer ved ovennævnte kampvalg, blev valgt som suppleant.
7.
Valg til øvrige udvalg
Vildt- og hundeudvalget
Benne Rrodkjær supplerer udvalget,
som nu består af følgende medlemmer:
Bruno Rodkjær Mads Westergaard
Leif Nielsen
Preben Gram
Morten Hansen
Hans Henrik Holst
Anders Westergaard
Sigurd Christensen
John Christensen Benne
Rodkjær
Flugtskydningsudvalget
Udvalget består af følgende medlemmer:
Mads Westergaard Henrik Jensen
Kenneth Anderse Per Gunder
Thorsten Christensen Michael Hermandsen
Anders Westergaard Hans krogholm
Anders Bech
8. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag.
9. Evt.
Der blev uddelt diplomer og nåle til følgende:
Peter
Jacobsen for 25 års medlemskab
Bech Jeppesen for 25 års medlemskab
Bruno Rodkjær for 40 års medlemskab
Referent: Preben Gram
Sommermøde
Der blev orienteret om,
at fællesjagterne afholdes på følgende søndage i 2016:
9. oktober 23. oktober
6. november 20. november (der serveres gule ærter)
Kokkejagten afholdes lørdag d. 8. januar 2017.
Prisen på kort til engene blev fastholdt på kr. 1.200 for et enkeltkort og kr. 1.500 for et gæstekort.
Kragejagt
Kragejagt frigives for
"ikke kortløsere" fra d. 1. februar. Benne Rodkjær vil sørge for det praktiske omkring ansøgning om tilladelse til regulering m.v.
Der ligger fortsat kragelokkere i alle krageskjul.
Referent: Preben gram